1.

Se, a ha boej i Synnejylland i snar i manne oer.

Dér snakke vi vot æjn språch, som it enhvæ forstoer.

Men liså sinne fo man le`e hvo`dan de` snakkes ska,

å de ska væ`e fra vores egn. Sådan vil vi no ha.

O æ Has` le’kant bruch man “a” å alde “æ”.

Længe synne o syns di “æ” det lye bæ`.

Rulle man o “R”, stamme` man måske fra Als.

Anne stej troe di, man ha` fåt et `gal` i hals.

2.

Din man ha` traffelt, han stehr op syv stu`n omtrent før dau.

Et baj i bare bælle – mæ lidt seef, så æ han ren.

Æ skech ska tæjes a. Lidt haueflokke te æ mau.

Et hæjseslips han tæje o. No lichne` han æ deen.

Å æ ma`pakk` smø` han. Han hinte føest æ bøest.

Skær han tyk, så bliv`r han it hunger` mæ det føest.

Te æ hve`kaech skær han a wost en døgte skyw.

Han æ olti parat, hvis han hungere sku blyw.

3.

Do sysle å do sanse, for do har så møj å lau.

Do køxe` å do bache` torte a så manne slau`.

Do føjle gol` å vaske lærkne´ å do vaske´ tøj

Å wes det gehr for sinne, er`t do snakke´ lidt for møj.

Men en kløtebøss får dit bajs te å hold snut.

Æ hun granne – gi hind belønning mæ et mut.

Nær din mand te unnen så komme` mæ sin vuen,

skal do se, han æ jæwwer – ve osse å mutt` sin kuen.

4.

Din mand han lege` gårdner i æ kalgor mæ sin skaul.

Jer efle` di er dærret, di ha` gien en masse baul.

Æ blomme di æ vajsnet, å æ flachstang de æ vælt`.

Den haj I essen køft ve ham æ snerke o æ Felt.

Han ska sans` æ flage` å æ forstaudø`.

Han ka` sjel væ` glase`. Det ha` han præuet fø`.

Det æ nau` han haue`. Hva klok æ han tefrej?

Han ka` liech grau´ æ grof. Den er kleese. Er`en ej ?

5.

Din mand han cykle’ ærne’. Han ska o æ apotek.

Æ cykel den æ platset – nå, så må han a å trækk’.

Æ pakbær’ den er brast – æ meddecin kom i æ fek.

No ska han te å læpp’ æ cykel. Ærchle mæ det dæk.

Han sku spør’ æ hjule’, wes han da ka komm’ få,

for han sanset æ krettebar i fjor, it å ?

Da æ jeche’ brækket, såstoj han kuns å keeg.

Olt æ lau troej han jo te din mand vi’ helle’ leeg.

6.

When vi æ bøjn te narre, ja så maje vi wos ue.

Vi gir wo sko lidt wichs, å di ska pusses mæ en klue.

Vi pikke o æ dø` å vinte, te vi ind æ bøjn.

Så stehr vi i æ pissel, å gor ront å sæje mojn.

Vi ha` lø’n lidt tøj, men de ve` di bare it.

Mæ lidt amdam pynte vi det, de` æ lidt slidt.

For en blommer`t kjoel den æ oltins naue vat.

De` æ ingen der spø`, nær di føst ha` spist sej sat.