Syng mæ åh synnejysk

Syng mæ åh synnejysk

Mel.. “I en skov en hytte lå.”
Vi æ kommen hi’ edau helt fra Rødding nee te Bov for å ha ledt Spås å Sjov sammel mæ hveanne.	I æ Dørns dæh gek vo Moe, syslet, sanset om æ Boe, somtie hakket hun å Roe. Hun haj nok å se te.
Å vort Motto æ ledt brysk, vi må kun snak synnejysk hverken rigsdansk helle tysk- Det har vi besluttet.	Hansbæsaft å Æfelgrøe, hva hun bare olt kund gøe, å så molket hun å Køe. Ind så å lav Nare.
Om en “Skrubtus” – se forstå – skuld smut ue, kan do få, fem Minutte skal do stå i den mørkest Skamkrogh.	Da det så blev Avdensstuend, sådt Jens Hansen mæ sin Kuen. Han røgh Piif- den gammel Buend, lav hun læppet Børntøj.
Brugh kun Oerd åh synnejysk som Surrampfesup å Snysk, ejsen blyve vo Formand brysk- Det koste dæ en Dåhle.	Tænk, vo Stork vå næsten tam, snappet Pajde i æ Dam, den æ fløjn, det æ en Skam. Komme den tebagh – mon. ?
Hønkys, Skeld’ å Gammelgaf å i Harsle åh æ Naff Ja, en blyve næsten paff mæ å hovs det hele.	Å vi gammel Dialekt, troe I, den flyve væk ? for den har fåt gjernmeltræk a så manne ny Oerd.
Å hva tøkkes do vel om Hundklem. Kathael å Styrtom ? Ve æ Høkke en Tut Bom, det vå bare dejle.	Radio å så TV, Skolegang mæ EDB, ska vi græde helle le ? Det må do bestem sjel.
Fold i Amdam kan vi old. Morn ska æ Ko te Bol. I æ Høj dæh boe æ Trold, soj min gammel Oldfar.	Old den In-for-ma-ti-on æ som skødt a en Kanon, træffe jo enhve Person ind a beghe Ører.
Pung å Fikdugg i æ Fik, ette Onden et bette Nik, ue å plov egjen gelik, Det hele ska jo passes.	Men dæh æ vist it å gøe. Det æ næsten en Maløe. Tej det sue mæ det søe blyve vi vist nøj te.
Dørns å Pissel – vee do hva – Mornvask i Vaskefa. Plukkefink gast æ it ha, men det skrej jo nee.	Vi mæ særle amerikansk å så engelsk, tysk å fransk samt desuden nutidsdansk blyve bombarderet.
Å te Dave Tarregrøe. Mæ ledt Sirup blev den søe ue å røjt ue ve æ Køe. Det sahm egjen te Nare.	Men vi “gammel” holde Stand li’så læng vi bare kan, op mæ Modet Kvinde, Mand i Æ Synnejysk Forening.
Vi har tosken i æ Lo, det vå hårdt, det kan do tro. Det vå bedst, ven vi vå to, te å syng æ plejlviis.	La’ vos bare samles tit hvo vort Sprogh æ dit å mit å snak synnejysk så frit sammel mæ hveande.
Oldmoe ve sit Spindhjul sådt, Blågam spånd hun nove så flot Lille Pæ sådt åh æ Pot. Nej, hvo vå det hygle.	Vi vil ønsk, vi kan bestå som Forening manne år å manne Sammenkomste få i Æ Synnejysk Forening.
	Nis Branderup