ligge oldmo i sin seng,

sie u ov det bedde vinne

øve kalgård, maj å eng

Mildt å still et smil hun tænde.

Vo ge oldmos tanke hen?

Tænke hun o gammel venne,

som hun snart skal sie egen?

bløv hun føj for læng, læng sen.

Lav e klok for evig tigge

ge hin suel no stille nen.

Her hun sin Johannes favne

i di tusen stjerners nat,

lav e oghel sagte havne

nenn bagh Kressen Jønsens krat

for å målk å ryv e blaj.

Det hæ ræne, det hæ tårne.

hun var bare ung å glaj.

Her hun ol sin kræfte sanke,

te det lysne bagh e lo.

Her hun tænt sin stille tanke.

Her hin drømm’ begyndt å gro.

å sin pigh for læng, læng sen.

Gammel minne, vo I trænge.

Vo gek ol den glæj da hen?

Bagh de vie målls gadinne

ligge oldmo i sin seng,

sie u ov det bedde vinne

øve kalgård, maj å eng.

Preben Schwalm/Tim Hansen