| Bach di vie målls gadinne
ligge oldmo i sin seng, sie u ov det bedde vinne øve kalgård, maj å eng Mildt å still et smil hun tænde. Vo ge oldmos tanke hen? Tænke hun o gammel venne, som hun snart skal sie egen? |
| I den seng vo oldmo ligge
bløv hun føj for læng, læng sen. Lav e klok for evig tigge ge hin suel no stille nen. Her hun sin Johannes favne i di tusen stjerners nat, lav e oghel sagte havne nenn bagh Kressen Jønsens krat |
| Rask fro den hun sprang om morne
for å målk å ryv e blaj. Det hæ ræne, det hæ tårne. hun var bare ung å glaj. Her hun ol sin kræfte sanke, te det lysne bagh e lo. Her hun tænt sin stille tanke. Her hin drømm’ begyndt å gro. |
| Her hun fæk sin tre små drenge’
å sin pigh for læng, læng sen. Gammel minne, vo I trænge. Vo gek ol den glæj da hen? Bagh de vie målls gadinne ligge oldmo i sin seng, sie u ov det bedde vinne øve kalgård, maj å eng. Preben Schwalm/Tim Hansen |
© 2011-2025