Skuld gammel venskab go i glemm

Skuld gammelt venskab go i glemm
og ålder komm i mind’?
Skuld gammelt venskab go i glemm
og dav, vi længst såv svind’?
For åll’ gammel dav’, min ven,
for læng, læng senn,
ja, skål og tak for ålt, der var
for læng, læng senn.

Vi plukked’ blommer i e maj
og lejt og sprang så leet.
No hæ vi travved vidt omkring
og rend en benntøj treet.
For åll’ gammel dav …

Vi pjasked’ sammel i e dam
og drømt’, den var et hav.
Det bløv lidt møje vånd, der skild’
voss i vor’ månddomsdav’.
For åll’ gammel dav …

Hér er min håend, og ræk mæ din,
der holdt så trule ved.
No vil vi tæj en dygte slurk
for det, der itt gik te.
For åll’ gammel dav …

Og lævnes dæ voss stoend å tømm
et halstab no og da,
så vil vi mindle løvt vort krus
og tænk’ o ålt, der va’.
For åll’ gammel dav …