Synnejysk Undervisning
Elin Fredsted præsenterede ved Generalforsamlingen 2020 et projektor, hvor hun har været med til at lave et Synnejysk hæfte med Synnejysk materiale til undervisning os å Synnejysk.
Materialet er del af Interreg-projektet KursKulturs udgivne sprogmaterialer.
KursKultur er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Det ligger frit tilgængeligt på Kulturakademi'et hjemmeside -
klik her
Derfor må vi også i Æ Synnejysk Forening gerne gøre undervisningsmaterialet tilgængeligt, som vist herunder og arbejdshæftet kan downloade -
klik her eller på billede i bunden af denne side.
Æ ÅE O SYNNEJYSK
OPBYGNINGEN AF MATERIALET
Materialet er opbygget i otte forskellige filer eller hæfter. Den centrale del er filen/hæftet ’Æ åe o synnejysk’, der er inddelt efter årets måneder med de centrale traditioner og festdage, der er knyttet til de enkelte måneder. Sommeren er sammenfattet til en enkelt fil, der især lægger vægt på udendørs aktiviteter (se ’Udflugtsmål’ og ’Udendørs lege’). Filen ’Æ åe o synnejysk’ indeholder links og henvisninger ti l nogle af de øvrige filer i materialet, f.eks. til opskrifter, sange, sagn osv.
MÅLGRUPPE OG INDHOLD
Materialet kan anvendes til forskellige faglige områder i undervisning med hovedvægt på sønderjysk sprog, kultur og historie. Det er tværfagligt, så det også kan indgå i åben undervisning og i undervisning uden for klasseværelset. Det egner sig til aldersgruppen fra ca. 6 – 12 år, men også ældre elever vil kunne finde informationer og læsestof om regionens sprog og kulturhistorie. Udflugtsmålene sidst i filen ’Æ åe o synnejysk’ giver konkrete tips til kulturhistoriske ekskursioner og oplevelser uden for klasseværelset.
APPENDIKS TIL SØNDERJYSK-MATERIALET
Supplerende materiale om Slesvigs historie: Hvad er der blevet af Slesvig?
Historikeren Steen Bo Frandsen (professor i historie ved SDU) har skrevet en artikel om Slesvigs historie som et appendiks til materialet - den kan downloades som pdf-fil.
Det er en elektronisk kopi af tekster med samme titel publiceret i : "HEIMAT, kulturwissenschaftiche, regionalgeschichtliche und ästhetische Zugänge". Herausgegeben von Markus Pohlmeyer und Elin Fredsted. Igel Verlag, Hamburg, 2019. Med venlig tilladelse fra forfatteren og forlaget, www.igelverlag.com
REGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG: REGIONSKONTOR OG INFOCENTER
Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere - 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.