E ledde vette vette færre o færre.

Men de ska væ løwn, så no bøwle vi å

E ledde vette vette berre o berre.

No ska vi ha folk te o snak å dje sproch

Fo no hæ de læng’ nok væt loj under loch.

Syng me å en synnejysk sang no i flok.

Lidt høje, e’ lidt høje, nej høje – så laue

E ledde vette vette høje – o laue

E ledde vette vette tie o tie

E sproch de ska snakkes fo it o dø hen

E ledde vette vette tie o tie.

De goj ve vos snakken æ te de æ glant

O ha et gemytle o it tænk’ å ant.

Vi hø et par vitse, dem vil vi it vant

Føst høje, sen laue o laue o laue

E ledde vedde laue o laue.

Bløwn e ledde vette vette, vette høje o høje.

O mens de gæe hjema e skuldre di æ

E ledde vette vette laue o laue.

Jen stæe ve e dø o ka it find te ræt,

E løchelgaf de æ bløwn olt fo adræt.

Jen brøll som en tombe: “Ka do så mak ret

Lidt laue, e lidt høje, ja høje, nej laue

E ledde vette vette laue – din sjauwe”

E ledde vette vette me’e o me’e.

Vi æ en slaws afholdsforening, som ka

Bliw e ledde vette vette bre’e o bre’e

En skål fo vos sjel o det sproch vi tøs om

O la de kuns ly fra Holdbi te Styrtom:

Vi sæje føst mojn næe e glas de æ tom:

Roof høje, e lidt høje, ja høje, o høje

Roof hurra – lidt høje – o høje.

Lavst Riemann Hansen